Jyske Bank
Jyske Bank
Jyske Bank årsrapport 2018

Et tilbageblik på mærkesager, strategier og successer.

I 2018 troede vi på …

Google Pay – digitale betalingsløsninger

… at danskerne ønsker at bruge nye, mobile betalingsløsninger

I 2017 var vi den første danske bank til at tilbyde Apple Pay, og i 2018 kom vi med Google Pay, Garmin Pay og Fitbit Pay.

pengeklog

… at børnene gerne vil have en digital sparegris

Med app’en ”Pengeklog” gjorde vi sparegrisen digital – og gav børnene (og deres forældre) mulighed for at blive klogere på penge og deres værdi.

… at hvidvask ofte involverer store sedler

En af de enkleste måder at komme hvidvask og sort arbejde til livs er at afskaffe 1000-kronesedlen. Derfor kan man ikke længere hæve 1000-kronesedler i Jyske Bank.

Fremtiden er kontantløs

… at banken bliver kasseløs

Uden kontanter kan sort arbejde minimeres, og  bankrøverier og simple tyverier undgås. Derfor lukker vi kasserne og de udendørs pengeautomater. Fremover kan kunderne hæve og indsætte kontanter i trygge rammer i vores entreer.

Jyske Realkredit

… at det skal være nemt og enkelt at få et boliglån

BRFkredit blev i 2018 til Jyske Realkredit, fordi vi vil strømline og forbedre kundeoplevelsen. Vi har taget det bedste fra realkreditten og det bedste fra Jyske Banks populære bankboliglån – og sammensat en bred palet af boliglån. Som igen i 2018 blev belønnet med et ”Anbefalet” af Forbrugerrådet TÆNK Penge.

Jyske Bank kundeoprettelse

… at det skal være nemt at blive kunde

Digital kundeoprettelse så dagens lys i 2018. Med den rette legitimation er det nemt at blive kunde i Jyske Bank – og fx få adgang til Apple Pay eller Google Pay.

Jyske Munnypot

… at mange danskere gerne selv vil investere

Med lanceringen af den digitale investeringsløsning, Jyske Munnypot, fik kunderne mulighed for selv at investere en del af opsparingen – med  rådgivning fra banken.

Jyske Visa Mobil

… at Visa Mobil er et stærkt supplement til det fysiske betalingskort

Vi anbefaler altid vores kunder at have mere end et betalingskort – både herhjemme og i udlandet. Visa Mobil er et digitalt kort, som kunden selv kan oprette og tage i brug med det samme.

… at bekæmpelse af hvidvask har den højeste prioritet

Bekæmpelse af hvidvask er vigtigere end både indtjening og rådgivning. Vi tager vores ansvar og vores forretningsmodels iboende risiko meget alvorligt og lancerer hele tiden nye tiltag for at undgå at blive misbrugt i forbindelse med hvidvask eller finansiering af terror.

Det tror vi på i 2019

I 2019 tror vi (også) på …

Opdeling af Visa Dankort

… at konkurrence på betalingsområdet vil gavne vores kunder

Vi arbejder fortsat på at udvikle de bedste og mest fleksible betalingsløsninger – og sikre hård konkurrence på betalingsområdet, blandt andet med en opdeling af Visa/Dankortet.

Bæredygtig forretning

… at den grønne omstilling er nødvendig

Vi fokuserer på og intensiverer vores bæredygtighedsindsats i 2019 med en række konkrete tiltag, som vil berøre bankens aktiviteter både internt og eksternt – og som vil sikre, at Jyske Bank har en solid og fremtidssikret forretningsmodel.

Fokus på det danske marked

… at vi er en bank med fokus på det danske marked

Vores strategi er klar: vi er en bank for danske kunder, og vi tager vores samfundsansvar alvorligt. Derfor er vi banken med de fleste afdelinger og med en stærk lokal forankring. Og derfor afvikler vi vores udenlandske datterselskaber, senest ved at sætte vores afdeling på Gibraltar til salg.

… at kunderne vælger mobilen

Vi udvikler ”Mobile First” i 2019 og vil i løbet af året tilbyde kunderne meget mere bank på mobilen.

Og sidst, men ikke mindst

… at tilfredse kunder og medarbejdere er nøglen til succes

I 2018 viste undersøgelser, at vores medarbejdere er branchens mest tilfredse, og at vi er den bank blandt de store, som har de mest tilfredse kunder. Det tror vi på fortsat er nøglen til succes.

Start typing and press Enter to search