Billedstil
1. Skandinavisk
Man skal kunne se, at vi er en dansk bank.
2. Enkelt og simpelt
Man skal kunne mærke, at vi er drevet af handlekraft og sund fornuft, uden forstyrrende elementer.
3. Varmt og uhøjtideligt
Man skal kunne mærke, at vi er uhøjtidelige og nærværende.
4. Autentisk og ægte
Man skal kunne mærke, at vi er hæderlige og i øjenhøjde med vores kunder, medarbejdere og aktionærer.
5. Det lille ekstra
Man skal mærke, at vi er anderledes og vil give en oplevelse ud over det forventede.
Vi arbejder med billeder i tre forskellige udtryk
Green Overlay
Med Green Overlay gør vi billeder til vores egne med vores grønne farve. Vi kan fremhæve en detalje i billedet ved at lade den stå i de oprindelige farver. Green Overlay skaber stemning og er en levende og elegant baggrund til tekst.
Green Overlay fungerer bedst på større flader, så man kan se effekten i baggrunden. Der er altid tekst på et billede med Green Overlay. Den grønne farve er som udgangspunkt Brand Green, men den kan også være Mint, Meadow eller Modern.
Green Line
Med Green Line fortæller vi, at Jyske Bank er den grønne bank, der adskiller sig fra de andre banker. Vi bruger Green Line, når vi er tæt på kernen i vores brand – altså i imagekampagner og som illustration til vores produkter.
Motivet i et Green Line-billede består af flere ens elementer. Farverne er tonet ud i sepia, og et enkelt element skiller sig ud og er fremhævet med grøn. Alternativt kan motivet være metaforisk, og så er en detalje fremhævet med grøn.
Redaktionelle billeder
Med redaktionelle billeder fortæller vi en historie.
Redaktionelle billeder skal være så autentiske som muligt – det vil sige, at de er taget til lejligheden. Alternativt køber vi fotos, der underbygger den historie, vi fortæller.